Menu

Andelskassen Cup 2019

image Andelskassen Koldby forlænger Hovedsponsoraftale med KHIF
26. oktober 2019 kl. 23:43

KHIF NYT:

Andelskassen Cup blev fredag eftermiddag og aften afviklet i Hørdum hallen. Koldby/Hørdum IF’s ungdoms fodboldudvalg afholdte nemlig en dejlig eftermiddag/aften med masser af fodbold, hygge og aftensmad, samt kage, kaffe og saftevand. Fra kl. ca. 16 spillede vore yngste spillere, piger & drenge, og fra kl. ca. 19 vore ungdoms medlemmer. De spillede alle det som nogen af jer kender som Snickers Cup (kendt fra DBU’s fodboldskoler) hvor hver enkelt spiller kommer på forskellige hold fra kamp til kamp, efter lodtrækning. Dette for at blande spillerne fra de forskellige hold og årgange. Det blev en rigtig go’ dag for alle, og helt uden uheld trods mange spillere i forskellige aldre. Tak til ungdomsudvalget for deres store arbejde med at arrangere Andelskassen Cup og samtidig skal der lyde en stor tak til kagebagerne fra byens "hjælperliste".

Lige inden aftensmaden blev serveret, kunne vi oplyse om, at Koldby/Hørdum IF og Andelskassen netop har indgået en ny 3 årig hovedsponsor aftale. I Koldby/Hørdum IF er vi meget glade for samarbejdet med den lokale bank og siger tak for Andelskassen’s arrangement i lokalområdet og bankens opbakning til foreningens børne- unge- senior og ældre aktiviteter. KHIF tilbyder børne & ungdoms fodbold, senior & motions fodbold, børne & ungdoms gymnastik, ældre gymnastik, yoga, motions vollyeball, badminton og E-sport. Der skal derfor også lyde en stor opfordring til, at benytte det lokale pengeinstitut, hvor der dagligt ydes en rigtig god service for såvel private som erhvervs kunder. Koldby/Hørdum IF kan derfor nemt tilslutte os Andelskassen’s slogan, Sammen kan vi mere !!

 

Billeder fra Andelskassencup kan ses her: https://khif-2019.khif1904.dk/#share?id=94d87555-6636-4ff9-8136-a4247ff430b0

 

Luk