Menu

Guldnål uddelt i KHIF 2022

image Formand for KHIF Mariane Leegaard uddeler Guldnål til Mads Johansen
17. marts 2022 kl. 09:45
Guldnål uddelt i KHIF 2022 til Mads Johansen

Uddeling af Guldnål KHIF 2022:

Hovedbestyrelsen har her i 2022 valgt at uddele en Guldnål fra KHIF. Der tale om ”optagelse” i en meget eksklusiv klub i KHIF. Når vi uddeler denne Guldnål, er det den 16. Guldnål i KHIF´s historie der udleveres.

Om modtageren af Guldnålen kan vi sige, at vedkommende har været aktiv i KHIF i mere end 20 år, trods det at vedkommende ikke har en dåbsattest der er så gammel igen. Vedkommende har været aktiv fodboldspiller i klubben både som senior og ungdomsspiller, siddet i Seniorudvalg, men på et tidspunkt blev det mere det administrative ifht. fodbolden der begyndte at fylde. Tilbage i 2004 modtag vedkommende KHIF´s humørpokal.

Når nu det drejer som om noget IT-mæssigt, så plejer vi særligt at have en´ livline i KHIF, som er modtageren af Guldnålen Mads Johansen. Mads har haft stor betydning for KHIF igennem mange år og har haft flere kasketter på, men særligt kender vi alle Mads som klubbens uundværlige kampfordeler. De senere år har Mads arbejdet på ”distancen” og har ikke haft sin daglige gang i klubben og byen, men alligevel har Mads klaret sit job som kampfordeler til UG og har flyttet rundt på mange fodboldkampe gennem årene. Mads vil vi kalde for den usynlige blæksprutte i KHIF, for udover kampfordeleropgaverne har han også været en del af WEB-teamet i KHIF i mange år og har stor ekspertise på vores hjemmeside og billedgalleri.

Vi har alle STOR respekt for Mads mangeårige arbejde i KHIF og din store loyalitet han har vist overfor klubben.

KÆMPE stort tillykke til Mads Johansen med KHIF`S Guldnål, du har om nogen fortjent den.

 

Udover æren medfølger et diplom og en fysisk guldnål.

Luk